Glade mountainbikeryttere der nyder udsigten fra toppen i Malaga

MTB ferie i Malaga

From: 2.799.00 DKK

Har du brug for et afbræk fra vinterens omklamrende kulde, så hop på et fly mod Sydspaniens varme. Som noget nyt er vi nemlig også begyndt at udbyde MTB ferier i Malaga, hvor vores dygtige danske guider tager dig med ud i Malagas fantastiske natur, og giver dig en anderledes og oplevelsesrig MTB ferie.



Share

Er du også træt af at køre mountainbike i den danske vinterkulde?


Så gør ligesom vores mange andre gæster; rejs til Malaga og kør MTB! I Malaga er der solskin, varme og fantastiske spor, som sætter selv garvede MTB-ryttere på prøve. Vores ture i Malaga ligger i vinterhalvåret, hvor flybilletterne sydover befinder sig i et særdeles fornuftigt prisleje.

Danske guider sørger for, du oplever det bedste af Malaga

Du vil blive guidet af vores dygtige danske guider, der kender Malaga området særdeles godt. Generelt er terrænet i Malaga meget kuperet grundet det fantastiske bjerglandskab. Området byder på nogle lange, fantastiske singletracks med fede flow, sten, rødder og vandløb. Nedkørslerne er også værd at nævne – for her kan enhver MTB’er blive sat på prøve.

Indlogering i et smukt lejlighedskompleks

Vi henter (og bringer) dig i Malaga Lufthavn ved ankomst, og kører dig ud til lejlighedskomplekset, hvor du indlogeres. Lejlighedskomplekset er opført i smuk, traditionel spansk byggestil og ligger med en fantastisk udsigt ud over de omkringliggende bjerge. Tilhørende lejlighedskomplekset er også vaskerum, aflåst cykelopbevaring samt cykelværksted – og så selvfølgelig også en skøn swimmingpool. Lejlighederne er indrettet med to eller tre soveværelser, alle med eget bad og toilet. Derforuden er også store køkkenalrum kombineret med stue.

Udlejning af mountainbikes

Undgå besværet med at tage din mountainbike med i flyet, og lej en af vores nærmest ubrugte mountainbikes i Malaga. Vi har et bredt udvalg af Santa Cruz mountainbikes til priser, hvor det ikke kan betale sig at lade være.

Ønsker du alligevel at medbringe din egen mountainbike, så vær opmærksom på at Malaga byder på tekniske op- og nedkørsler spækket med rockgardens og naturlige drops. Terrænet kræver derfor sin mountainbike, og vi anbefaler altså ikke, at du kommer på din race hardtail. Det bør i stedet være en trail eller fullsuspencion cykel.

Vær beskyttet under MTB turene

Området omkring Malaga er råt, uplejet og meget stenrigt. Derfor kan det være en god idé at køre med mere beskyttelsesudstyr end en hjelm. Her kan MTB Harzen heldigvis hjælpe – vi tilbyder udlejning af al slags beskyttelsesudstyr til skarpe priser:

Knæbeskyttere: 39kr pr dag
Albuebeskyttere: 39kr per dag
Fuld bodyarmour: 75kr per dag
Vest med rygskjold: 75kr per dag

Al armour er fra IXS og er det absolut nyeste på markedet.

Ansvar- og forsikringsinformation

Deltagelse i vores MTB ture foregår på eget ansvar. Der vil være en formular, du skal underskrive inden afgang på første cykeltur. MTB Harzen kan ikke stilles til ansvar for styrt eller lignende. Tjek din egen forsikring inden afrejse. Nogle forsikringsselskaber betragter MTB som en farlig sport.

Husk at medbringe det nødvendige udstyr og tøj. Cykelhjelm er absolut påkrævet.

Med MTB ferien i Malaga får du blandt andet:

  • Overnatning fra tirsdag til lørdag
  • Morgenmad alle dage
  • Frokost onsdag, torsdag og fredag
  • Shuttle til Pico Mijas, Ojen og lift til Benalmadena
  • Shuttle til og fra lufthavnen i Malaga
  • Et væld af gode oplevelser i Malagas fantastiske omgivelser