Hotellet i Altenau i Nordharzen

Hotellet i Altenau danner de helt rigtige rammer for et godt ophold hos os. Foruden egen restaurant og gode værelser, har vi fået indrettet det med mange lækre mountainbike faciliteter; professionel cykelvask, tøjvask og tørrerum, aflåst og alarmsikret cykelkælder samt et veludstyret cykelværksted, der alt sammen danner de ideelle betingelser for et godt ophold hos os i Harzen.

Derudover har vi fået anlagt en fantastisk teknikbane på én kilometer lige i hotellets baghave.

Gode hotelværelser

Værelserne kan rumme fra 1-3 personer. Der er eget bad og toilet på hvert værelse, velfungerende WIFI samt mulighed for at lave kaffe og te. Hotellet har 3 stjerner, og er dermed ikke et luksushotel, men til MTB formålet fungerer det 100%.

Bliv godt bespist i restauranten

Vores restaurant sørger hver dag for at bespise vores gæster med nogle solide måltider. Alle måltider består af en god buffet. Morgenmaden består af alt, hvad hjertet begærer: Æg, bacon, pølser, müsli, brød, ost, kaffe, juice mv. Til aften laves der 2 slags kød med grøntsager, salatbar og 2 slags tilbehør. Menuen kan blandt andet bestå af Schnitzel, hjemmelavede burgere, kylling, steg, hjemmelavet pizza mm. Efter aftensmaden bliver der altid serveret en god dessert.

Professionelle MTB faciliteter

Hotellet er som nævnt udstyret med en stor professionel cykelvask. Her finder du 4 vandslanger, trykluft, vaskegrej mv. Der er naturligvis også mulighed for ophængning af din cykel.

Cykelværkstedet er nyindrettet og spækket med alt det rigtige grej og udstyr. Vi er lagerførende med de mest gængse reservedele, og kan dermed tilbyde at reparere langt de fleste cykler. Kan vi ikke lave din cykel, er det muligt at leje en MTB af os i stedet, således at din weekend ikke er ødelagt.

I cykelkælderen er der plads til omkring 50 cykler. Alle cykler står forsvarligt fast i en cykelholder. Kælderen er udstyret med alarm og dertilhørende sirener flere steder på hotellet. Der er også mulighed for at låse cyklen sammen med vores lange wire og hængelåse.